Vi regner dog med at det bliver sværere for nybegyndere og at der bliver færre muligheder for nye forfattere. Det er slet ikke godt! Vi mangler nye kollegaer, unge mennesker der sætter sig ned og skriver børnebøger.

Jeg har dog snakket med den nye direktør og han virker interesseret i at sætte flere penge i genren, f.ex. i reklamer. Det har vi ikke set meget af!!! Mange synes at vi ikke får støtte nok af vores forlage. De fleste børnebøger blir synlige i små reklamer i aviserne mens udvalgte noveller for voksne får en hel side.

Dette synes kollegaerne i SIUNG er vores største problem. Man snakker om at børn skal læse mere men tager det ikke så tungt med literatur når det gælder børn – det er ligesom man er ligeglad med hvad de læser. Børn skal ikke få det bedste men det billigste. Man snakker ikke meget om børneliteratur i Island, kun få forskere beskæftiger sig med børneliteratur, og den er f.ex. ikke en vigtig del af læreruddannelsen. Utroligt!

Kritik af børnebøger er ikke den første i rækken, kommer sent og er oft ret uprofessionel. TVen tager dem næsten aldrig op . . . . Det er svært at få plads i literatur-diskussionen i medien, især da den kun findes i oktober, november og desember – og der er ret mange redaktøre der synes at børnebøger ville tage plads og tid fra “almindelige” bøger.

Børnebogs forfattere burde være synligere i denne kritiske periode, man skulle vise børn mere respekt med at vurdere deres literatur af alvor. Vi som skriver for børn er dog synlige blandt vores læsere – mange af os besøger skoler og bibliotek og læser op. Nogle af os er også lærere eller har været lærere så der er mange der er rigtig vandt til at læse for børn.

Det er altså børnebøgenes usynlighed der er problemet i Island, samt hvordan samfundet vurderer bøger for børn – eller ignorerer dem.
Problem nummer to er at det er rigtig vanskeligt at leve af at skrive for børn. Forfattere i Island får 23% af forlagets-pris. Hvis det handler om billedbøger deles prosenterne mellem forfatter og illustratør.

En textbog giver ca. 350-400 islandske kroner – 35-40 svenska kroner pr. stykke. Der er omkring 4000-4300 børn i hver årgang. En bog for ca. 10-12 år gamle børn har derfor 12-13 tusind mulige læsere.

Man synes det er godt hvis ca. 10% af dem får en bog, dvs. det er ikke uvanligt at en børnebog sælges i ca. 1.000-1.500 exemplarer. Godt salg er 2.500, mæget godt 4.500 og så kommer der måske en bog i ti års periode der sælges i 10.000 exemplarer.

De fleste af os får penge der dækker ca. 1-4 månedes løn for en bøg. Resten af året må man selv klare. Meget få kan derfor være heltids-børnebogs forfattere.

Vi kan søge kunstner-løn fra staten. I sidste år fik en børnebogs forfatter tre års løn – det var den anden gang det skete. En af os fik et år og 2 fik 6 måneder. Desuden fik nogle der skriver både for børn og voksne noget. Det er altså kun en meget lille del af summen der deles ud.

Det er altså svært økonomiskt set at dedikere sig til børneliteratur. Og vi hører OFTE at det er derfor vi næsten kun har kvinder der skriver for børn.

Nogle mener også at grunden til at drenge læser mindre end piger og deres læsevaner har ændret sig mere end pigernes hænger sammen med at bøgerne skrives af kvindelige forfattere. Det synes jeg – og jeg tror fleste af mine kammerater i SIUNG – er en dårlig undskyldning for drenge, og især forældre, lærere og andre som skulle tænke på læsevaner. Små drenge undgår ikke kvindelige forfattere – hvis det er nogen det gør er det de som køber børnebøger eller introducerer dem.

Vi ved at børn ikke køber bøger selv, men de låner bøger. Af forfatterene på top-20 i bibliotekerne i 2006 var der 9 børnebogs-forfattere og 3 oversættere af børneliteratur. Udlån af børnebøger vokser i Island. Hvis ungerne undgik bøger skrevet af kvinder ville det næppe være sådanne!!!!!

Ungdomsliteratur

Ungdomsbøger af islandske forfattere findes der ikke ret mange af nu. For ca. 20 år var denne genre rigtig populær og der var islandske forfattere der skrev en ungdomsbog hvert år, en af dem fik 15 ungdomsbøger udgivet i firserne. En anden 10 stykker og så videre.

Hvad islandske teenagere læser nu er Harry Potter og Eragon, på engelsk eller oversat til islandsk. Der kommer måske 1-2 nye ungdomsbøger på islandsk hvert år og nogle af dem sælges rigtig godt, andre rigtig dårligt.

Der kan være mange årsager til dette. Teenagere læser mindre end før (men det kan selvfølgeligvis også være fordi de ikke får spændende bøger). De kan når som helst finde ungdomshistorier på dvd eller på internettet der man kan sammenligne med ungdomsromaner.

Det er også vigtigt at vurdere hvordan man ser på ungdommen i Island – og hvorledes samfundet har ændred sig i de sidste 20 år. Indtil halvfemserne blev islandske børn voksne når de fyldte 16 år, (i vikingertiden da de blev 12!!!) Man kunde altså gøre hvadsomhelst lige efter skolen.

Nu er denne overgangsalder 18 år. Forældre passer bedre på ungdommen, man kan sige de bliver voksne senere og vi har ikke mere de sidste få år i grundskolen hvor teeangere kunde vænne sig ved tanken om at blive voksen.

Hagthenkir www.hagthenkir.is
Rithöfundasamband Islands www.rsi.is