Forfatterforeningen har også en aftale med det forlag, der udgiver lydbøger. Derimod mangler der en aftale for børnebogsforfattere, der får tekster med i undervisningsmateriale til folkeskolen, inklusiv de tekster, der bliver brugt som eksamensmateriale. Der mangler også en aftale, der sikrer de udenlandske børnebogsforfatteres rettigheder på Færøerne med hensyn til anvendelse af oversatte værker.

2. Oplag Børnebøger udkommer som regel i relativt store oplag på Færøerne. Tekstbøger på originalsproget har et oplag på i gennemsnit 800, mens billedbøgernes oplag ligger på omkring 1.200. Oversatte værker udkommer i oplag på i gennemsnit 600, dog minimum 800, når der er tale om fællestryk og udgave i flere lande samtidig. I sjældne tilfælde overstiger oplaget 2000, f.eks. ved de to første Harry Potter bøger.

Set i forhold til Færøerne befolkning på omkring 48.000 er der således tale om overordentlig pæne oplagstal. En af de væsentligste forklaringer er BFL’s børnebogklub, der sikrer forlaget dets indtægter, selv om bogsalget skulle svigte. En anden forklaring er den nordiske ordning for oversættelse af litteratur fra de nordiske lande, der har været meget fordelagtig for færøske forlag og oversættere. Den ’gamle’ NORDBOK ordning er som bekendt væk, men i den nye ordning under Kulturkontakt Nord er der også taget hensyn til de såkaldte små sprogområder, færøsk, grønlandsk og samisk.

3. Antal udgaver Der udgives på Færøerne relativt mange titler pr. år. I gennemsnit er en tredjedel af alle bøger, der udkommer på Færøerne, børnebøger, hvoraf langt de fleste er oversatte fra et af de nordiske sprog. Således udkom der i 1989 148 tilter, hvor hele 50 % var børnebøger. I rekordåret 2000 udkom der i alt 170 titler, hvoraf ’kun’ 22 % var børnebøger (se Fig. 1). Gennemsnittet for hele perioden 1980-2006 er 34 %, hvilket – uden at jeg ved det med sikkerhed – nok er noget højere end for de andre nordiske lande. Igen spiller oversætterstøtten en stor rolle, hvilket tydelig fremgår af de skæve forhold mellem børnebøger på originalsproget og oversatte børnebøger. Selv om 34 % af alle udgaver i perioden 1980-2006 som nævnt var børnebøger, var kun 5 % skrevet på færøsk som originalsprog (se Fig. 2).

Den negative udvikling med hensyn til udgaver på originalsproget ses også inden for de andre skønlitterære genrer på Færøerne. Selv om den færøske Kunst- og kulturfond, Mentanargrunnur Landsins, bruger langt flere midler til arbejdslegater til kunstnere end tidligere, har dette indtil nu ikke resulteret i et større antal udgivelser. Forhåbentlig vil denne prioritering dog på langt sigt få den indflydelse, alle håber på.

4. Biblioteksudlån og biblioteksafgiften Over de seneste år har der været en pæn stigning i antallet af udlån af børnebøger på de færøske biblioteker. Især er det bemærkelsesværdigt, at udlånet af børnebøger er steget samtidig med at det samlede udlån af bøger er faldet (se Fig. 3). Det er svært at få øje på nogen bestemt forklaring på dette, men det kan muligvis skyldes at der er udkommet mange bestsellere indenfor fantasy genren i færøsk oversættelse de seneste år. Dette skøn underbygges også af, at der i de senere år har været en stigning i antal udgivelser af oversatte børnebøger.

På Færøerne har vi en biblioteksafgift, der udbetales til forfattere, der har flere en 30 eksemplarer stående på de færøske bibliotekshylder. I 2006 blev der uddelt 1.064.000 DKK til i alt 211 forfattere. Af disse var 62 børnebogsforfattere, svarende til 30 %, og de fik tildelt i alt 400.000 DKK, hvilket svarer til 40 %, så man må sige, at børnebogsforfatterne er flot repræsenteret i dette selskab. Der er ellers ikke tale om de store beløb, forfatterne får gennem biblioteksafgiften; den forfatter, der havde flest bøger på bibliotekerne, fik 43.000 DKK, mens den med de færreste bøger fik 1.162 DKK.

5. Stipendier Børnebogsforfattere, oversættere og illustratorer på Færøerne har relativt gode muligheder for at søge stipendier, legater og andre former for støtte. Den offentligt ejede fond Mentanargrunnur Landsins (den færøske Kunst- og Kulturfond) uddeler både arbejdslegater, rejselegater, udgivelsesstøtte og andre former for støtte til færøske kunstnere, herunder forfattere. I starten af dette tiår besluttede fondens bestyrelse at opprioritere arbejdslegaterne i forhold til anden støtte, bl.a. forlagsstøtte. Dette ses fra forfatternes side som en positiv udvikling. Dog vækker det stor bekymring, at forfatternes (både de skøn- og faglitterære) andel af arbejdslegaterne er blevet mindre for hvert år, til fordel for andre kunstarter. Børnebogsforfattere kan dog se sig tilfredse med, at deres andel støt er vokset, og i 2007 blev 26 af de i alt 31 månedslønner, der blev bevilget til forfattere, bevilget til børnebogsforfattere eller illustratorer. Det understreger samtidig, hvor slemt det står til med arbejdslegater til andre skønlitterære forfattere (se Fig. 4).

Færøske kunstnere kan søge støtte fra danske statsejede fonde som Statens Kunstfond, og der er også færøske forfattere med livsvarig ydelse på den danske finanslov, dog har der indtil nu ikke været nogen børnebogsforfatter. På den færøske finanslov er der også anført nogle få forfattere med livsvarig ydelse, men disse beløb er så små, at de ikke kan sammenlignes med de tilsvarende danske. Heller ikke er der her tale om børnebogsforfattere.

Der findes også en del private fonde, som uddeler legater, især til unge kunstnere, der udviser et særligt talent.

6. Faglige spørgsmål Der arbejdes i øjeblikket med at få en eller anden form for mindsteløn eller forsikring af indtægterne hos færøske kunstnere, men her er der endnu meget lang vej til målet. Det er den færøske kunstnerunion LISA, der arbejder med dette, sammen med unionens medlemmer, heriblandt Forfatterforeningen.

Ellers er der to spørgsmål, som jeg afslutningsvis kan nævne som aktuelle emner, der optager både børnebogsforfatter og befolkningen som helhed.

Det første er resultatet af en PISA undersøgelse, der i 2006 blev lavet blandt eleverne i de højeste klasser i folkeskolen, som netop er blevet offentliggjort. Resultatet er alarmerende. Det placerer færøske skolebørn helt i bund med hensyn til både læsefærdighed og andre kompetencer. Selv om de politiske myndigheder har iværksat enkelte forsøg på at afhjælpe situationen, efterlyses der i den offentlige debat en meget større og mere målrettet indsats for at løfte den færøske folkeskole til et nordisk niveau. Især fokuseres der på undervisningen i færøsk, som i mange år har været nedprioriteret i forhold til andre fag, men et andet meget væsentligt kritikpunkt er de færøske skolebørns meget mangelfulde adgang til bøger der er forårsaget af årelang nedprioritering af skolebiblioteksfunktionen.

Et andet emne, der dog på mange punkter kan sammenholdes med resultatet af PISA undersøgelsen, er en omfattende undersøgelse af færøske børns læsevaner, foretaget af Solveig Debes, der er Master i børnelitteratur. Denne undersøgelse viser, at færøske børn faktisk læser lige så meget eller mere i dag, end de gjorde i starten af 80’erne, på trods af at både Internettet, satellit-tv og computerspil fylder så meget af børnenes hverdag, som det gør. Det mest interessante ved undersøgelsen er dog at se, hvilke bøger færøske børn foretrækker at læse. Her er der især to bøger, der slår alle de andre i popularitet – uanset hvilken alder, børnene har. Den ene er Harry Potter, den anden er Bibelen – og det er altså den sidst nævnte, der topper. I forhold til Færøernes nordiske nabolande læser færøske børn dog langt mindre.

7. Sammenfatning Afslutningsvis vil jeg sige, at færøske børnebogsforfattere, illustratorer og oversættere har relativt gode vilkår, men på trods af dette udgives der meget få børnebøger, skrevet på færøsk som originalsprog. Der har dog været en del positive tendenser at se i de senere år, der har f.eks. været afholdt både kurser og konkurrencer for børnebogsforfattere, hvilket nu her i slutningen af 2007 har resulteret i flere udgivelser. Samtidig fornemmes der blandt både forlagsfolk og forfattere på Færøerne for tiden en stærk tiltro til at der i de kommende år vil forekomme en stigning i udgivelserne af færøske børnebøger skrevet på færøsk.

Rithøvundafelag Færoya   www.rit.fo